Kodeblokke

Kodeblokke
I denne artikel

Kodeblokke er nyttige til at vise programmeringskoncepter, dele kode med andre udviklere eller opretholde dit eget bibliotek med kodestykker. De gør det også let at kopiere en hvilken som helst mængde kode til din udklipsholder til brug andre steder 🕹️


På enhver Notion-side kan du oprette en kodeblok til at vise kode, så den skilles ud fra resten af dit indhold og formateres efter sprog.

  • Klik på det +, der kommer frem til venstre, når du holder musen over en ny linje. Vælg Kode, og tryk på enter. Alternativt kan du skrive /kode og trykke på enter.

  • Når din nye kodeblok er på plads, skal du klikke inde i den for at skrive eller indsætte din kode.

Vi understøtter syntaksmarkering for en række programmeringssprog. Sådan ændrer du visningssproget for din kode:

  • Klik på navnet på sproget øverst til venstre i kodeblokken.

  • Indtast navnet på dit programmeringssprog for at søge, og tryk derefter på enter for at vælge.

For at undgå at skulle rulle sidelæns og lave et linjeskift i kanten af din kodeblok:

  • Hold musen over kodeblokken, og klik på ••• øverst til højre eller ⋮⋮ til venstre. Du kan også højreklikke på selve blokken.

  • Slå valgmuligheden Ombryd kode til.

Hold musen over din kodeblok for at se knapperne Kopiér og Undertekst øverst til højre.

  • Klik på Kopiér, så er din kode klar til at blive indsat i din editor, eller hvor du ønsker at dele den.

  • Vælg Undertekst, og skriv, hvad du vil sige om koden!

  • Klik på menuen ••• for endnu flere muligheder.

Bemærk: Denne knap er usynlig for brugere, der har tilladelsesniveauet "Kan se" på siden.


Give Feedback

Was this resource helpful?